Kviklån og ÅOP

Kviklån og ÅOP

Derfor har kviklån så høj ÅOP procent

Kviklån har en langt højere ÅOP end andre typer af lån. Typisk ligger ÅOP mellem 700 og 1.800 % – i ekstreme tilfælde kan procenten være helt op til en million. Men det er et ekstremt og urealistisk eksempel, hvor man f.eks. låner 4.000 kroner i én dag. Det er der jo ikke nogen der gør i virkeligheden.

Hvorfor er ÅOP så høj for denne type af lån, og hvad er det nu ÅOP egentlig er. Læs videre her og bliv klogere på emnet, så du ikke lader dig skræmme af dem der råber højt om de farlige renter, men selv kan tage et klogt og velinformeret valg.

ÅOP forklaret

ÅOP er en forkortelse for Årlige Omkostninger i Procent og er en måleenhed, der er indført politisk for at have en ensartet enhed, man som forbruger kan sammenligne lånetilbud efter.

Før ÅOP’en blev indført var den eneste parameter man kunne bruge til at sammenligne lån efter renten. Men en rente er for nem at manipulere, så lånesammenligningen gav ikke et reelt billede af, hvilket lånetilbud der var billigst for forbrugeren.

Der er nemlig ofte flere udgifter forbundet med et lån end selve renten. Det kan være alle mulige former for gebyrer og afgifter. Typisk drejer det sig mest om et opstartsgebyr.

Det der skete før ÅOP blev indført var, at låneudbyderne sørgede for at have en så lav rente som muligt, for altid at ligge øverste på lånesammenligningssider som vores. Derudover gav det naturligvis også gevinst for dem, at kunne reklamere på TV osv. med ultralave renter. For at hente ind hvad de “tabte” på lave renter, hævede det blot deres gebyrer. Disse gebyrer var hverken med i lånesammenligningerne eller i reklamerne.

Derfor var det faktisk ofte de lån, der ved første øjekast så ud som de billigste, der i længden var de dyreste. Dette mente man med rette var en vildledning af forbrugerne og derfor blev ÅOP indført ved lov.

Ifølge Kreditaftaleloven skal alle låneudbydere og banker, samt portaler som denne, angive ÅOP i deres markedsføring eller anmeldelse af lånetilbud.

ÅOP medregner følgende omkostninger forbundet med et lån:

Engangsomkostninger

  • Stiftelsesgebyr
  • Ekspeditionsgebyr
  • Tinglysningsafgifter
  • Dokumentgebyr
  • Andre gebyrer

Løbende omkostninger

  • Renter
  • Løbende kontogebyrer
  • Gebyrer til PBS
  • Depotgebyr
  • Andre gebyrer

Kviklån fungerer på en helt anden måde end forbrugslån

ÅOP giver ikke helt så meget mening, når vi snakker om kviklån. Årsagen til dette er, at de hurtige lån fungerer på en hel anden måde en traditionelle lån.

Et forbrugslån eller et banklån er typisk et større beløb man låner, og derefter betaler af hver måned over en årrække (løbetiden). Her betaler man typisk et opstartsgebyr når man tager lånet og derefter en procentmæssig rente hver måned. Dette fortsætter indtil man har betalt hele lånet inklusive renter ud.

Et kviklån er derimod et mindre beløb (500 – 6.000 kr.) som man låner i op til 30 dage, hvorefter man betaler det fulde beløb tilbage, sammen med et lånegebyr. Et eksempel kan være, at du låner 3.000 kroner og efter en måned skal du så betale 3.600 kroner igen. Her har lånet altså kostet dig 600 kroner.

Giver ÅOP mening ved kviklån, eller er det en skævvridning?

Å’et i ÅOP står som sagt for “årlig” og det er derfor den årlige rente der medregnes. Det mener vi ikke giver så meget mening ved kviklån, der jo maksimalt løber over en måned. Desuden opererer denne type af lån ikke med deciderede renter, men udelukkende med gebyr.

Et par eksempler:

Hvis du låner 90.000 kroner hos Santander over 6 år, ender du med at betale op til 30.192 kroner for dette lån. ÅOP: 20,84%

Hvis du låner 4.000 kroner hos Vivus over 30 dage, ender du med at betale 800 kroner for dette lån. ÅOP: 819,1 %

Set ud fra ÅOP’en er lånet hos Santander klart det bedste, men stadig skal du kun betale 800 kroner hos Vivus for at låne.

PricewaterhouseCoopers sammenligner det med lejebiler

Det anerkendte revisionsfirma PricewaterhouseCoopers udgav en rapport i 2011, hvor de kommer med netop denne pointe omkring ÅOP’ens ringe gavn når det kommer til kviklån. De sammenligner med biler for at illustrere dette.

Hvis du lejer en bil for 300 kroner om dagen, vil den årlige pris være 109.500 kroner. Helt vild pris, men hvem lejer en bil på dagsbasis i et helt år? Ingen. Det er det samme med kviklån, hvis du spørger PWC:

In the case of payday lending an APR is fundamentally misleading. Annualising the interest cost of a product that is only offered as a short-term facility confuses the purpose of the loan and misrepresents the true cost. It’s similar to suggesting that the typical annual cost of a rental car might be close to £15,000, rather than a daily rate of £40. The total charge for credit may be a more beneficial measure for the consumer in this instance.

Kilde

 

Skrevet af

Ole

Sig din mening

×

Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk